mandag den 20. oktober 2008

Slut for denne gang

Af favoritter kan jeg nævne: iGoogle, Google Reader, You Tube, Picasa, Weblogs, Facebook 0g Library Thing. Disse bliver nu brugt flittigt. G-mail, Netmusik, Google Maps og E-boks benyttede jeg i forvejen.

Formen med e-læring og selvstudie har fungeret godt for mig. Jeg kunne godt have tænkt at flere opgaver blev frigjort samtidig, så man selv kunne have disponeret sin tid.

Web 2.0 teknologierne kan sagtens inddrages i biblioteket. Hvad med Podcast og en blog og en Wiki, som dækker lokalhistorien?

Til slut, ja det har været en god og lærerig oplevelse, til tider ret hektisk og stressende - men kom bare med 23 ting+

Hængepartier - Weblogs, RSS, Blogs og Chat

Føj, fik lige en melding fra den benhårde dommerkomite, at jeg manglede nogle ting. Okay jeg har glemt at komme med indlæg, men jeg har tjekket tingene.

Altså kære dommerkomite, som i kan se, har jeg en blog. Dog var der nogle startvanskeliger, som blev løst hen ad vejen. Bloggen, tror jeg kun vil blive brugt i forbindelse med 23 Ting og til foresættelsen 23 ting+, som jeg håber kommer i gang på et senere tidspunkt.

RSS-feeds er en fed ting. Jeg bruger Google Reader og via iGoogle har jeg abonnemnet på et hav af feeds indenfor nyheder, IT, musik, litteratur m.m.

Weblogs-feeds har jeg oprettet i min reader. Websites som Overskrift.dk og ikke mindst Technorati og senest Google Blogs er informationskilder, som jeg vil bruge fremover.

Det sidste hængeparti er chatten. Det er nok en af de ting, jeg brugte mindst tid på af de 23 ting. Jeg har chattet på Live messenger og Google Talk, hvor sidstnævnte voldte mig kvaler, så jeg brugte Messengeren. Nu er det primært Skype og Facebook, jeg chatter mest på.

Wikipedia

Wikipedia har jeg brugt i flere sammenhænge. Jeg foretrækker klart den engelske udgave som er mere uddybende af emner end den danske, og man finder aktuelle ting, som ikke kan findes andre steder. Dog med et kritisk øje, idet wikien er et leksikon, hvor alle kan give deres bidrag. Men et godt supplement til andre kilder.

torsdag den 25. september 2008

Arto

Arto er ikke et ukendt websted for mig. Løbende er jeg inde for at kigge og se hvad der er rør sig hos ungerne. Her på Møn er det ikke så HOT, som det har været. Løbende er man i medierne blevet holdt orienteret om, hvad der sker i Arto, dog af den negative karakter.

tirsdag den 9. september 2008

Facebook

Facebook er en rigtig tidsrøver og meget sjov. Der går hurtig sport i den med finde venner og konkurrere om, hvem der har flest. Uden at gøre de store armbevægelser kan man følge omgangskredsens gøren og laden på facebook

fredag den 5. september 2008

Google docs

Jeg hentede lige nogle filer på pc'en, som jeg uploadede til Google Docs. Umiddelbart ser det ud til at Google docs har de mest basale funktioner som i Microsoft-word, bare i en light-udgave. Formateringen ikke er så god. Men vi leger videre.

E-boks

E-boks er jeg i forvejen kendt med, så jeg springer lidt og elegant over denne uges opgave.